Om os

Om os

Én hobby, der blev til én passion, som forvandlede sig til én virksomhed. Tre små trin som perfekt beskriver hvordan CollectorsHome blev til. Det startede som en hobby for at finde gode gamle ting, der sagtens kunne fungere i et moderne hjem. Men da armbevægelserne var store og midlerne små (SU), så måtte der tages hårde valg og prioriteres. Når noget kom ind, måtte andet videre til andre gode hjem. Det viste sig at være en god måde at fornye sit hjem, og samtidig tjene en lille skilling på salget til at supplere SU’en.
Det hele tog skridtet videre, alt imens midlerne blev større og armbevægelserne fik mere plads. Passionen overtog, og der blev købt ind af god porcelæn, keramik, glas, teaktræ, samleobjekter m.v. på diverse auktioner og markeder. Mange ting kom hjem, og ligeledes blev der i stigende grad solgt ud.
Til sidst stod det lysende klart, at dette var blevet en så stor del af hverdagen, at vi i 2016 bestemte os for at få et CVR nr. og etablere en virksomhed. Med lidt hjælp fra et stadig voksende netværk og den nære familie, har vi dag et hyggeligt lille projekt, hvor vi alle kan hjælpen hinanden, gøre det vi er bedst til og forhåbentlig finde lidt gode vare som du lige står og mangler i dit hjem eller til din samling.
Venlige hilsner
Morten Storm Rasmussen
Direktør, CollectorsHome